- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Middag på Jensens & foredrag med Kurt Kragh til fordel for Knæk Cancer i Holbæk
Gør en forskel – og få en uforglemmelig aften i Holbæk!
Vi inviterer til et stemningsfuldt velgørenhedsarrangement, hvor god mad og stærke fortællinger går hånd i hånd – alt sammen til støtte for Knæk Cancer i Holbæk. Hele billetbeløbet går ubeskåret til formålet.
Aftenen starter på Jensens Bøfhus i Holbæk, med byens måske bedste beliggenhed, hvor vi nyder en klassisk 2-retters menu: først en lækker rejecocktail, efterfulgt af en saftig rump steak med pommes frites og bearnaise – alle stegt medium. Hertil serveres én drikkevare efter eget valg: øl, vin eller vand.
Efter middagen dykker vi ned i virkelighedens kriminalsager med Kurt Kragh, tidligere efterforsker i Rejseholdet. Med en unik indsigt og stor erfaring deler han historier fra opklaringen af nogle af Danmarks mest bemærkelsesværdige sager. Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
OBS!!!! Fordi man tilmelder sig dette event er man ikke tilmeldt det officielle – man skal gå via Knæk Cancer i Holbæk og booke sin billet – billetpris kr. 400,00 – beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer i Holbæk.
